Målsætning

SFO Stillinge skole

Lovinitiativet om at udarbejde mål- og indholdsbeskrivelse af det pædagogiske arbejde i skolernes fritidsdel er en styrkelse af kvalitetsudviklingen, hvor produktiviteten på SFO-området synliggøres og udvikles. Mål- og indholdsbeskrivelsen skaber et godt grundlag for en styrkelse af dialogen og det daglige samarbejde mellem lærere og det pædagogiske personale, ligesom den vil være et vigtigt led i samarbejdet med forældrene.